Chora A/S – grønt mødecenter

Flot grøn indretning af nyt mødecenter

DK Planteservice har indgået samarbejde med Chora A/S, som har til huse i Århus C. Det har været en skøn opstart, som vi kort fortæller om her.

Udfordringer

Chora rettede henvendelse med ønsket om en flot grøn indretning af deres helt nye mødecenter i Polensgade.

Store lokaler i industriel stil, meget højt til loftet og ikke ret meget lys gav os lidt udfordringer – men dem er vi ikke bange for.

Løsninger

Først og fremmest skulle planterne have god højde og fylde, så de ikke ville forsvinde i de kæmpe store rum. Sammen med kunden fandt vi en høj og solid krukke med masser af karakter. Planterne blev valgt ud fra højde, et frodigt udtryk og de fleste uden for store lysbehov.

Samtidig blev der lavet aftale om, at vækstspots på udvalgte steder skulle være tændt 8 timer om dagen uanset mødeaktivitet eller ej.

I badeværelset valgte vi naturtro kunstige planter pga. lysmanglen og den høje placering.

Resultat

Resultatet blev virkelig godt. De store rum fik med planterne noget mere sjæl og hjemmelighed.

Vores gartnerteam sørger for at passe og pleje de nye planter i mødecentret, ligesom vi kort tid efter blev enige om også at stå for pasningen af Choras planter i kontorerne på Bornevej.

Om Chora

Chora er en virksomhed med stærkt fokus på kundeorientering, der udvikler teknologier i verdensklasse, baseret på en dyb forståelse for kundernes behov for enkle, effektive og brugervenlige løsninger. Virksomheden er specialiseret i at skabe og levere unikke og avancerede løsninger, der er afgørende for at tackle operationelt kritiske udfordringer.

Virksomheden blev grundlagt i 1994, og har mere end 25 års erfaring i deres branche.

Hent inspiration
til jeres kontor