Grønt kontormiljø
– moderne virksomhed i Odense

I et lyst og moderne kontor i Odense…

…tog en innovativ virksomhed et vigtigt skridt mod at skabe et sundere, mere inspirerende og grønt kontormiljø.

Ønsket var klart: at integrere grønne elementer, som både kunne løfte æstetikken og bidrage aktivt til medarbejdernes trivsel og virksomhedens bæredygtige profil.

Udfordringen

Virksomheden ønskede grønne tilføjelser, der var mere end blot pynt. Løsningen skulle være funktionel, visuelt tiltalende og bæredygtig – og samtidig kunne fungere i en travl hverdag.

Planteløsningen skulle spille sammen med det åbne kontorlandskab og det minimalistiske design samt understøtte en rolig og professionel stemning. Desuden skulle vi forsøge at finde løsninger til at bryde de store lamelflader på en del af det åbne kontors vægge. Lamelvægge af træ er smukke, men de kan meget nemt forstyrre medarbejderne, som føler svimmelhed og sløret syn, når de kigger direkte på dem.

Løsningen

DK Planteservice blev inviteret ind som samarbejdspartner til at finde og implementere den mest optimale grønne løsning. Med udgangspunkt i kundens ønsker og med sans for både æstetik og funktion, leverede vi planter og krukker i både receptionsområder, kontorpladser og mødelokaler.

Valget faldt på gode, luftrensende planter som eksempelvis philodendron og spathiphyllum – to populære arter kendt for deres evne til at forbedre indeklimaet. Desuden den karakterfulde Violinfigen centralt i rummet og robuste crassula og clusia til de solfyldte vindueskarme. Vi valgte gulvkrukker fra Jago, som er produceret af 100% genbrugsmateriale og er super funktionelle med integrerede hjul. De aflange reolkummer er fra samme serie, mens de runde krukker til karme og små hylder skulle have et lidt mere rustikt udtryk og derfor blev valgt i ler og fiberler. 

Implementeringen

I de åbne kontormiljøer blev planterne anvendt til at skabe grønne åndehuller uden at forstyrre det visuelle overblik. Alle planter blev placeret med tanke på både æstetik og funktionalitet – for eksempel som naturlige rumdelere mellem arbejdsstationer eller som rolige, grønne indslag i mødelokale.

Med begrænset plads på lamelvæggenes små hylder, kunne krukkerne ikke være ret store. Derfor brugte vi små, tørketålende sukkulenter og for at kunne få noget mere fyldigt og hængende ind i løsningen, supplerede vi med kunstige planter.

Resultatet – et grønt kontormiljø

Implementeringen har haft en markant positiv effekt. Medarbejderne har udtrykt større tilfredshed med arbejdsmiljøet, og flere oplever, at det grønne løft bidrager til ro, trivsel og øget koncentration.

Virksomheden har også bemærket, at besøgende kommenterer den nye atmosfære – og den grønne indretning er hurtigt blevet en integreret del af virksomhedens visuelle identitet og fortælling.

Hos DK Planteservice er vi stolte over at have bidraget til et projekt, hvor grønne løsninger ikke blot er et æstetisk valg – men en strategisk investering i arbejdsglæde, sundhed og bæredygtighed.

grønt kontormiljø i Odense

Indgangspartiet

grønt kontormiljø

Kontorindretning

Gangarealer

flotte vægplanter

kontorplanter Odense

Arbejdspladser

grøn afskærmning

grøn plante i vindueskarmen

Vindueskarme

potteplante

Vindueskarme

kontorplanter virksomhed

Kontorareal

kontorplante

Væg- og reolplanter

plante vindueskarm

Vindueskarme

Grøn kontorindretning Odense

Kontorareal