februar 21, 2022
DK Planteservice i nye, større rammer
Med eget gartneri bliver det muligt…
… at hjemtage flere planter til lager, så DK Planteservice kan være leveringsdygtige i de mest populære planter året rundt til fornuftige priser. Planterne vil blive ”indlogeret” i nogle uger, hvor de inspiceres og behandles for evt. skadedyr med biologisk bekæmpelse (nyttedyr). Dette skal være med til at reducere og helst helt eliminere forekomsten af skadedyr i planter, der kommer ud til kunderne.
En del plads skal desuden bruges til…
… produktion og vækst af planter til plantevægge. DK Planteservice introducerer et nyt og meget enkelt system med automatisk vanding og integreret lys, men uden krav til særlige strøminstallationer og dræn.
Planter kan udskiftes enkeltvist og meget nemt ved en ombytning af potte inkl. plante. Potterne er produceret af genbrugsplast og anvendes igen til nye udskiftninger.
DK Planteservice kan med det nye system tilbyde en plantevæg, der er flot, funktionel samt installations- og driftsmæssig enkel.
Med de ekstra m2 bliver det muligt at udvide sidste års initiativ med salg af brugte krukker, så også private får mulighed for at købe. Overskuddet går til velgørende formål.
Èt af de 3 store drivhuse reserveres til…
… vinteropbevaring. Private og erhvervskunder kan leje en plads, hvor vi opbevarer og passer deres krukker og planter vinteren over.
Udendørs arealer rundt om gartneriet skal lægge brak og sås til med naturblomster og planter.
Ud over gartnere og logistik, rykker også salgsteamet ud til gartneriet for at være tættere på varerne. Nuværende lager på Ørbækvej 716 omdannes til showroom i løbet af 2022.
Vi ser frem til at holde dig opdateret om processen og håber at du har lyst til at følge med 🙂
Tilmeldt dig vores nyhedsbrev her.